<<< Tilbage til lidelser

Mortons Neurom

Nerverne til tæerne går frem i bløddelene mellem mellemfodsknoglerne. Enkelte gange kan disse nerver komme i klemme der hvor de passerer ledhovederne til tæernes grundled. Nerven mellem 3. og 4. mellemfodsknogle(regnet fra storetåen) er mest udsat for skade. Trykket medfører irritation af nerven og der kan dannes det man kalder et neurom.

Syptomer

Smerter i forfoden ved løb og gang. Ofte lindring når skoene tages af. Smerterne kan stråle op mod ankelen. Smerter ved tryk i mellemrummene mellem forfodsknoglerne. Af og til kan der være let nedsat følelse i tæerne - 3. og 4. tå.

Diagnosen

Ved undersøgelse af forfoden kan man ofte få mistanke om diagnosen. Der kan suppleres med en MR eller ultralydsundersøgelse af foden.

Behandling

Brug af brede sko kan ofte lindre symptomerne. Injektion med binyrebarkhormon. Ved langvarige besvær er operation ofte nødvendig. Sædvanligvis forsvinder smerterne helt efter en operation, men der kan være nogen hævelse og ømhed et stykke tid efter operationen.

Hvordan kommer jeg ind til undersøgelse og behandling?

Du har følgende muligheder:

- Sundhedsforsikring
- Ventetidsgarantien
- Sygeforsikring Danmark
- Selvbetaling

Læs mere her >>>

Find os på kort:

Find os på kort