Anatomi og funktion

Foden er et i mange henseende unikt organ som skal være i stand til at udfylde en mængde funktioner. Den skal lade os stå stabilt med minimal energiforbrug. Den skal muliggøre både hurtig og langsom forflytning på både jævnt og ujævnt underlag. Den skal fungere som støddæmpere for at mindske belastningen på fod, ben og ryg.

Foden består af 26 knogler. 7 fodrodsknogler, 5 mellemfodsknogle og 14 tåknogler. Knoglerne er indbyrdes forbundet med bruskbeklædte led, hvor fodens bevægelser foregår. Alle led er stabiliseret med ledbånd. Knoglernes stilling og bevægelser er styret af muskler i selve foden og oppe på benet og centralnervesystemet koordinerer kommunikationen mellem alle de nævnte strukturer, således at gangen kan afvikles.

Foden indeholder desuden bindevæv og fedtvæv samt nerver, arterier og vener samt lymfekar. Muskler og fedt virker stødabsorberende. Når vi går, er vores fødder den eneste kontaktoverflade med jorden, og derfor er det fødderne, som først mærker de kræfter, der virker, når man går.

Alle knogler, muskler, sener og ligamenter i foden er skabt til at virke sammen om at fordele disse kræfter, så vi ikke rammes af skader og smerte. I visse tilfælde kan fodens position og bevægelse dog indebære, at kræfter, der virker på vævet kan føre til f.eks. hæl- og knæsmerter.

På hvilken måde kan føddernes bevægelsesmønster blive forkert? Ved gang veksler foden mellem to forskellige faser: Støttefasen, hvor foden er i jorden, og svingfasen, hvor foden er i luften. Det er i støttefasen, at foden kan påvirkes af kræfter, som kan medføre smerte. Hver gang vi tager et skridt, rammer foden jorden først med hælens yderside, og derefter drejes foden indad og flades ud mod jorden, samtidig med, at benet vrides indad. Bevægelsen kaldes pronation, og den medfører visse kræfter, der fordeles i fødderne for at forhindre pres og belastning. Ved overdreven pronation kan der dog opstå større kræfter, som giver en ekstra belastning på hæle og knæ. Belastningen på ankelleddet kan blive op til 5 gange kropsvægten ved almindelig gang ogeftersom vi tager mellem 5000 og 8000 skridt om dagen, gentages alle belastninger gang på gang, hvilket kan medføre smerte.

Hvordan kommer jeg ind til undersøgelse og behandling?

Du har følgende muligheder:

- Sundhedsforsikring
- Ventetidsgarantien
- Sygeforsikring Danmark
- Selvbetaling

Læs mere her >>>

Find os på kort:

Find os på kort